Referat generalforsamling – 23. jan. 2020, Skælskør Bibliotek

24. marts 2020
  1. Valg af dirigent: Per Kongshøj Madsen
  2. Valg af 2 stemmetællere: Hedvig Koefoed og Jeanette Vinholt Olsen
  3. Bestyrelsens beretning:
    Formanden fremlagde beretningen. Beretningen godkendes. Læs side 2.
  4. Forelæggelse af det reviderede regnskab:
    Regnskabet for 2019; vi har et forventet underskud. Jubilæums år – underskud: 36.850,- Der har været et tilvalg af fx kunstnere, der har været med til at give underskud.
    Regnskabet er vedtaget.
  5. Behandling af indkomne forslag: Der er ingen indkomne forslag.
  6. Fastsættelse af kontingent: Vi fortsætter som hidtil.
  7. På valg er:
    1. Bestyrelsesmedlemmer; Pernille, Mathilde, Susanne Mathilde er ikke på genvalg.
      Bente bliver kasserer i stedet for Mathilde.
      Britt træder ud. I stedet træder Linda ind.
      Begge er valgt – velkommen til begge.
    2. Suppleanter; der skal vælges 3 suppleanter; Margit modtager ikke genvalg, Britt stiller op. John og Hedvig fortsætter.
    3. Revisorer; Per fortsætter, Birgitte fortsætter
    4. Revisorsuppleant; Solveig
  8. Evt. Ingenting

Årsberetning 2019 v/ formand Pernille K-H

Generalforsamling afholdt vi den 17. jan. 2019

På valg var Anette Petersen, Britt Ganderup Kristian Andersen, og Robert Wandler. Alle blev genvalgt.
Hedvig Koefoed ønskede at udtræde af bestyrelsen, og i stedet valgtes Susanne Kjerstein Madsen for et år.

Suppleanter blev: John Jacobsen, Hedvig Koefoed og Margit Geil.

Livsstilsmesse den 3. marts fra kl. 10:00 – 16:00 i Skælskør Hallen.

Skælskørs forretningsliv og et par fra Slagelse samt såvel alternative som traditionelle behandlere og
foreninger var igen rigt repræsenteret, og vi kunne melde helt udsolgt på under 1 uge – med venteliste.

Stort besøgstal –og igen såvel en økonomisk som publikumsmæssig succes.

Den 20. Kulturelle Folkefest den 30. aug. – 1. sept. 2019

Fejringen af den 20. Kulturelle Folkefest fik en flot start med flere spændende musikalske indslag og gratis fødselsdagskage til alle gæster – og selvfølgelig spillede Marinegarden ”Congratulations” m.m.
Endnu en gang havde vi et stort og meget interessant program for alle aldre, hvor såvel en masse foreninger, erhvervsforeningen med byens forretninger og mange flere bød ind med diverse
arrangementer. Vi havde i år to separate programmer: Et for børn og et for voksne, nu i bæredygtigt papir og i et nyt format, så det blev endnu mere overskueligt at læse om alle de spændende tilbud weekenden byder på.

Fredag formiddag blev dagplejere og børnehaver inviteret i Det Røde Pakhus til show for børnene.

Der var naturligvis endnu flere nye arrangementer i år, og årets store trækplaster blev indvielsen af byens nye kunsttunnel v/kunstner Mia-Nelle Drøschler og borgmesteren. Byens borgere kunne i ugerne op til følge kunstnerens arbejde dermed.

Kunstneren Kim Richard Adler Mejdahls En fremadstormende dansk kunstner, (ovenikøbet opvokset i Skælskør) der havde vundet årets solopris i 2018 på Charlottenborg Kunsthals forårsudstilling med hele to kunstfilm, viste endnu en ny film i Kosmorama søndag aften. Virtual reality, i år som levende kunstværker publikum bevæger sig ”rundt i”, og en undervandsoplevelse, foregik denne gang i Langkjærs tidl. elforretning, hvor også Guldagergaard viste en fantastisk Keramikudstilling og havde arbejdende kunstnere. I samme forretning. Det gamle Rådhus emmede igen af kunst for alle aldre bl.a. med Kunsttalentklasserne og Skælskør Fotograferne. Kit-kunstnerne på Bruuns Hjørne bød på både mad på egne producerede tallerkner
og spændende bands i deres dejlige kunstnergård.

En anden stor NYHED blev Lysoptoget ud på aftenen, da mørket indfandt sig. Et helt særligt og meget stemningsfyldt lysende optog med lysende masker og dragter fra kunstnergruppen MAGILA.

Kosmorama var i år rammen om unge kunstnere fra Musikskolen så, L’Østers og Højgåårds Familierock.
Salonen 4xK var fyldt helt aftenen, hvor folk kunne opleve nyheder som den professionelle Harpespilleren fra Agersø og Omø Kirke, imens sportsforeningerne, spejderne m.fl. igen havde indtaget Nytorv.

Mange kunstnere holdt åbent i deres atelier og andre igen udstillede de rundt om i byens forretninger.

Igen blev kirken fredag fyldt til midnats kirkekoncert- i år med Sanne Salomonsen. En fantastisk oplevelse.

Lørdag havde Kosmorama for andet år i træk lagt lokale til en ”fællessang” time hvortil Villy Jensen, Finn Molsted og Stig Thorups spillede.

Lørdagen var igen dømt til børnenes dag.

Først bød forretningerne traditionen tro på gratis morgenmad ved kreativt dekorerede borde inden vi igen havde samlet stort set alle børneaktiviteter på havnen fra kl.11-16, og kl.11 var der fyldt med børn til ”Ramasjang” underholdning med Motor Mille i Det Røde Pakhus. Herefter afholdt Fiskehuset en fin Fiskeauktion til stor fornøjelse for såvel voksne som børn.

Vi har et godt samarbejde med Skælskør bibliotek, som igen havde en super børneunderholdning fredag aften. Tillige blev børnene bud ind i Sanseskoven i hele weekenden, og biblioteket bød også i år på et stort og flot program under temaet: Bryllupsfesten, hvor mange bryllupstraditioner såvel fra ind- som udland blev interessant præsenteret i udstillinger, workshops m.m.

Waterballz på inderhavnen, Kæmpe Klatretårn, stort børneloppemarked, Gerlev Legepark med gamle lege, Hestevogns kørsel, ØB´s workshop, Danseskolen, Musikskolen og Billedskolen er blandt nogle af de ting børnene kunne deltage i og med. Også Veteranbuskørsel og rundvisning på kirkegården kunne opleves.

Lørdag aften dannede Det Røde Pakhus – traditionen tro – rammen om en gevaldig fest. Bandet Whats Up spillede til et fyldt dansegulv hele aftenen.

I år blev Det Økologiske Høstmarked på Glænø et fint punktum på dette års Kulturelle Folkefest.

Og ja, der er helt sikkert flere ting jeg har glemt at nævne fra det store og meget alsidige program.

Harboe sponsorerede igen fadøl – 1000 tak for et flot sponsorat.

Kulturel Folkefest er et arrangement vi ALLE kan være stolte af, og som Slagelse kommune også igen støttede godt økonomisk op om. Uden indtægter fra messe og sponsorater ingen Kulturel Folkefest.

Stor tak til en dejlig og engageret bestyrelse – tak for et supert samarbejde.

En stor tak til alle vores frivillige hjælpere uden hvis hjælp det aldrig var gået.

1000 tak til de annoncører og sponsorer, der ved deres økonomiske tilskud gjorde hele arrangementet til en realitet. – særlig tak til Langkjær og Flügger Farver for såvel el som materialer til kunsttunnelen.

Tak til pressen for rigtig god dækning, og 1000 tak til Slagelse kommune for det meget flotte tilskud.

Nyhedsbrev