Vedtægter
Vedtægter for foreningen “Skælskør År 2000” vedtaget 1/12-2000 med ændringer 21. februar 2001, 30. januar 2002, 26. januar 2005, 30. januar 2008 og 25.januar 2017
§1.0 Foreningens navn & formål
§1.1 Foreningens navn er “Skælskør År 2000”. Stiftet den 1/12-1999 med hjemsted i Skælskør, Slagelse Kommune. §1.2 Foreningens formål er at fremme samarbejdet mellem såvel enkeltpersoner som sammenslutninger ved afholdelse af en årlig kulturel folkefest i Skælskør by.§3.0 Medlemsskab & Bestyrelse
§3.1 Som medlem kan optages enhver forening, organisation, gruppe eller enkeltperson, der er interesseret i at formidle kulturelle aktiviteter i Slagelse Kommune. §3.2 Foreningen ledes af en bestyrelse der ledes af fem medlemmer, der vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen og ingen suppleanter.. Efter første år afgår tre medlemmer udpeget ved lodtrækning. Valgbare er medlemmer af ovennævnte sammenslutninger eller enkeltpersoner, der er fyldt 18 år. §3.3 Bestyrelsen konstituerer sig på første bestyrelsesmøde efter den ordinære generalforsamling med formand, næstformand, kasserer og sekretær. §3.4 Bestyrelsen udpeger 2 medlemmer, der hver for sig har tegningsret for foreningen. §3.5 Foreningen hæfter kun med sin egen formue. Bestyrelsen og øvrige medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens gæld. §3.6 Foreningens regnskab revideres af 2 revisorer, valgt for en 2 års periode. Der er valg af revisor hvert andet år. §3.7 Foreningens kontingent fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling.§4.0 Generalforsamling
§4.1 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes i januar måned og offentliggøres på hjemmesiden med 14 dages varsel. §4.2 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. §4.3 Kun personligt fremmødte medlemmer har stemmeret. Hvert medlem har kun én stemme. §4.4 På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindeligt stemmeflertal. §4.5 Ændringer i vedtægterne kan kun ske på en generalforsamling. På generalforsamlingen skal ændringerne vedtages af de fremmødte med mindst 2/3 flertal. Skriftlig afstemning skal foretages efter ønske. §4.6 Der føres protokol over vedtagne bestyrelses- og generalforsamlings beslutninger.§5.0 Ordinær Generalforsamlings Dagsorden
§5.1 På den ordinære generalforsamling behandles følgende:- Valg af dirigent.
- Valg af 2 stemmetællere.
- Bestyrelsen aflægger beretning.
- Forelæggelse af det reviderede regnskab.
- Behandling af indkomne forslag.
- Fastsættelse af kontingent.
- På valg er:
- Bestyrelsesmedlemmer
- Revisorer
- Eventuelt